Omtale

 

 

" .... Maleren Mogens Sjøgård er natur-freak med sensorer i sindet, der intenst registrerer alt, imens han vandrer. Fisker. Løber på ski. Denne sporing af naturen er udgangspunktet for arbejdet med billederne, der kan karakteriseres som en montage af aflæst og sanset natur. Koloristiske fortolkning-er af det landskabelige og naturelementerne. For Mogens Sjøgård er efteråret den maleriske tid. Lys-et skifter. Vejrliget varierer. Jordens sekreter stiger dunstende op af muldene. Det er det, der liden-     skabeligt overføres til maleriet i et ekspressivt og gestikulerende sprog, der flyder og holdes oppe i       tempo for at afværge arbejdsprocessernes dødsruter, stilstand og tvivl. Horisontlinier samt figurrids og  konturer af jordiske og konkrete motiver er faktisk kun det rids og de holdepunkter, der skal til for at undersøge og afprøve kulørernes sammensatheder og eksistrer i kraft af hinanden. For det er det, der  lokker og fascinerer. Blålige toner med tangenter af jordlagsnuancer. Rødligheder og frimodige maler- strøg. Og noget lys. malerierne er bygget op lag på lag i dynamiske kompositioner, der lystigt lader øje og fatteevne skue sig ind og ud af perspektiver og ståsted. For at holde en pause. For beriget at sanse på ny." ("Langelands kunst - 38 portrætter." - red. af Birgitte Drud, 2001)

 

".....Maleren Mogens Sjøgård udstiller en række store og mindre lærreder - naturscenerier, strandmotiver, sten i vandet, bratte bjerges fald ned i havet. For havet må naturligvis være med, når man er fra Langeland. Sjøgård sprudler med fortælleglæde og en naturlig farveglæde, ufortænkt kunst, når det er bedst: Let at se på, men meget at tænke over. Og meget at nyde."(Peter Hagmund, Fyens Stiftstidende 8-12-02)

 

".....Mogens Sjøgård, Langeland, har som så ofte før ladet sig indfange af stranden og dens sten, træernes staccato i halvlyset, himlens kontraster. Han kan sammensætte forskellige blå, gul, kraplak og en skærende grøn og få en inciterende ekspressiv helhed ud af det." (Preben Winther, Kunstavisen 11, 2007)

 

" ..... For det lykkes bemærkesværdigt ofte for kunstneren at forlene sine evige strandstykker, sten og fladvandskyster med den tæt på lykkelige besjæling, som var det første gang han sansede og så. Selvom det er et århundrede og et halvt væsen til forskel ligner han i sit forhold til motiverne salig Gottschalk. Sjøgård falder som han for det upåagtede og magter at forløse dets særpræg og skønhed". (Preben Winther, Kunstavisen, 06, 2010)

 

".....Siden Mogens Sjøgård for nogle år siden sluttede sig til den fynske gruppe landmalerne, har han støt og roligt udviklet sig frem mod større kunstnerisk sikkerhed. Et af særkenderne har altid været hans specielle fornemmelse for farvens udtrykskraft. Han kan spænde en turkis eller blålilla op med hvid og okkerblandede grønne nuancer, orange - og ikke at forglemme - hans dramatiske kraplak. Der bliver skæve og smukke landskaber ud af det, når han med sit ubetinget modernistiske anslag falder for kuplede skyformationer over en fladstrand, en lille tangfyldt bugt eller et norsk skur. I sit motivvalg slægter han gamle Albert Gottschalk på: Sjøgård udser sig det upåagtede og ophøjer det til noget i bedste forstand seværdigt...." (Preben Winther, Kunstavisen 9, 2010)

 

"Mogens Sjøgård sprudler til gengæld! Hans elskede strandsten ligger hvor de skal, men i andre af malerierne giver han mere los, end han før har turdet - og magtet. Det lykkes Sjøgård at udfordre den koloristiske smagløshed, som selve naturen kan finde på at stille én overfor - og han gør det bravour!" (Preben Winther, Kunstavisen 5, 2011)

 

© 2023 by MATT WHITBY. Proudly created with Wix.com